Pejsestueeftermiddag: "Livet er livet værd"

Pejsestueeftermiddag: "Livet er livet værd"

Pejsestueeftermiddag: "Livet er livet værd"

Mandag 11. januar 2027, kl. 14:00 - 16:00
Sognegården, Vallensbæk Sognegård, Kirkebakke Allé 9, 2625 Vallensbæk
Vært: Birgit Skytte. Gæst: forfatter og psykolog Anna Knudsen
Gratis. Kaffe / te og kage kan købes for 25 kr.

Et livsbekræftende og underholdende foredrag om livet som senior ved psykolog og forfatter Anne Knudsen

I dag bliver langt de fleste mere end firs år gamle og har en god og lang aldring. Årene som senior er ofte en af de lykkeligste perioder i vores liv. I sangen Hilsen til forårssolen beskriver Benny Andersen seniorerne som ”Solfangere“, der som solsikken vender sig mod lyset.

I foredraget tages fat på glæderne ved livet som senior, KRAM-råd og de fire S’er, seniorernes aktive sociale liv, om longevity, mening i livet, tro og åndelighed, brud i familien, når sygdom rammer og frem til livets afslutning. Der fortælles om behandlingstestamente, fremtidsfuldmagt og om muligheden for fravalg af genoplivning, når man er fyldt 60 år.

Undervejs synges nogle af de sange, som er med i bogen: Hilsen til forårssolen, Du kom med alt det der var dig, Om lidt bli’r her stille, Lyse nætter og Du som har tændt millioner af stjerner.

Et af livets paradokser er, at ”når aldringen af kroppen begynder, standser aldringen af sindet”“ Derfor bevarer vi et positivt billede af os selv i den sene alderdom og oplever os uanset alder mentalt, som om vi er i 50’erne, mens vi synes vores jævnaldrende godt nok ”ser lidt gamle ud”“

Titlen på foredraget kommer fra Jens Rosendals sang Du kom med alt det der var dig, som fortæller om kærligheden, også når livet bliver svært.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Vallensbæk Kirker

Kirkebakke Allé, 2625 Vallensbæk

Telefon: 4364 0099

Email: vallensbaek.sogn@km.dk

CVR-nr.: 5625 1014
GLN-nummer: 5798 0008 57810

Vallensbæk Kirker på sociale medier