28/10/2026 0 Kommentarer
”Love Actually“ – Julekoncert med Vallensbæk Kirkers Kor
”Love Actually“ – Julekoncert med Vallensbæk Kirkers Kor

Koncerten er en hyldest til filmen ”Love Actually“, som er endt med at blive én af de mest sete kærlighedsfilm i julen. Det er en britisk romantisk julekomedie fra 2003, hvor man i ugerne op til jul følger et stort ensemble af skuespillere og fletter 10 forskellige kærlighedshistorier sammen. Filmen er skrevet og instrueret af Richard Curtis, som har ladet musikken have en meget stor og aktiv rolle i fortællingen, idet Curtis bevidst har brugt soundtracket til at binde de 10 forskellige historier sammen og understrege de store følelser – fra det topromantiske og festlige til det dybt melankolske. Vallensbæk Kirkers Kor synger til denne koncert flere kor- og solistversioner af de kendte pop- og soulsange, som er nøglescener i den hjertenskære film bl.a. sangen ”Both Sides Now“ (Joni Mitchell), som bruges i filmens måske mest hjerteskærende scene, hvor Karen (spillet af Emma Thompson) står i soveværelset og græder i smug, efter hu har opdaget, at hendes mand har købt en dyr halskæde til en anden kvinde, men også sangen ”Jump (For My Love)“ (The Pointer Sisters), hvor den britiske premierminister (spillet af Hugh Grant) giver den gas til i sin famøse, improviserede dansescenografi gennem gangene i Downing Street nr. 10. Så kom og hør sangene ved denne superfestlige julekoncert, hvor kirkernes nye kor, Vallensbæk Kirkers Kor, også får sin helt særlige ”debut“ og det under ledelse af organist Jakob Lau Grove. Der er gratis entrè til koncerten, men tilmelding er nødvendig via nedenstående tilmeldningsformular.
Kommentarer