20/10/2025 0 Kommentarer
Julekoncert med Vallensbæk Kirkers Kor samt orkester
Julekoncert med Vallensbæk Kirkers Kor samt orkester

Igen her til jul har kirkens ene organist, Jakob Lau Grove, samlet et stort projekt-kor og orkester for – til lejligheden – at afholde en prægtig julekoncert fyldt med stemningsfuld og festlig musik. Musik der giver tilhørerne rig mulighed for at komme i julestemning.
I alt 40 dygtige korsangere og et 6-mands orkester vil under ledelse af Jakob Grove guide publikum over tærsklen til den afslappede og rolige sindsstemning, vi alle håber på at julen kan bringe os. Med sange som Little Drummer Boy, The Most Wonderful Time Of the Year og Silent Night vil de på ægte Bing Crosby-manér give publikum associationer af julesne i skoven, knitrende ild i pejsen og masser af tryg og rar juleglæde. Derudover vil kirkernes nye håndklokkesæt også indgå i koncerten på smukkeste vis.
Med både korsang, solister, rytmegruppe og klassiske strygere vil kirken blive fyldt med masser af vellyd denne tirsdag aften, så sæt kryds i kalenderen allerede nu.
Koncerten varer i lidt over en time og er uden pause. Der er gratis entré.
Kommentarer