Lad os sy, hækle og strikke sognet sammen... til brugbare net, muleposer etc.

Vi syr, hækler og strikker sognet sammen

Social og bæredygtig(t) håndarbejde: vi etablerer sociale relationer og fællesskaber over produktionen af bæredygtige net og muleposer etc.

Vi syr, hækler, og strikker og hvor vores håndarbejdsprodukter bliver til muleposer, stofnet, indkøbsnet mm. Kort sagt “net til enhver anledning”, der selvfølgelig kan genbruges ♻️ Vi strikker net, hækler net af granny squares og dekorerer net med forskellige broderede motiver og for at understrege det sociale vil vi også være flere om produktionen af hvert net. Og vi kommer sikkert til at udvikle nye ideer for, hvordan vi kan lave net undervejs.

Der vil være bomuldsnet, silketråd samt diverse garn til fri afbenyttelse og vi får hjælp af en dygtig “brodøse“ og enkelte gange også af en ung “hæklerske“ og derudover hjælper vi hinanden undervejs.

Så kan du lide at lave håndarbejde, så mød op og lad os i fællesskab producere Vallensbæk Kirkers Net, der i løbet af 2026 kan komme rundt på gaderne i Vallensbæk. 

Tilmelding er ikke nødvendig, bare mød op – vi serverer kaffe/the og kage.

Ved spørgsmål kontaktes Inge på telefon: 40 686 646

KALENDER for HÅndarbejdE